Svingteknik

Her er et lille kursus i at svinge på motorcykel.
Ovenfor hvert af de 15 billeder står en tilhørende tekst.

Ingen har lyst til at opdage et stort objekt lige midt i ens svingkurve på vej rundt i et sving. For at undgå overraskelser og for at kunne planlægge din rute er det godt at kunne se så langt som muligt gennem svinget.

Du kan placere dig sådan at du får det længst mulige udsyn. Lig til højre i vejbanen hvis vejen drejer til venstre, og omvendt.

Men husk at der kan komme modkørende der breder sig ind på din del af vejen!

At køre sving på en motorcykel er en
ganske delikat affære og kræver at man gør alle manøvrer med varsomhed. Hele svinget skulle gerne førløbe uden store bevægelser.

Sørg for at en evt
opbremsning eller acceleration indledes ganske roligt. Det samme gælder
gearskift og ændring af retning. Det er heller ikke midt i et sving at tasken skal flytte på sig. Sørg altid for at bagage sidder godt
fastspændt.

Det skal være smooth at svinge!



Hvis du mærker at baghjulet begynder at skride ud skal du ikke bremse. Tværtimod skal du holde op med at gøre det der fik det til at ske. Måske du har gearet for hårdt ned, i så fald skal du koble ind. Hvis du har bremset skal du slippe bremsen.

Hvis du skrider skal du om muligt styre i samme retning som baghjulet skrider, indtil du igen har kontrol over retningen på begge dæk!

Din bremslængde afhænger af en hel del faktorer, hvoraf hastighed uden sammenligning er den altafgørende. Afstanden du behøver for at bremse stiger eksproportionelt med din hastighed. En lille øgning af hastigheden betyder altså meget for din bremslængde. Det eneste der kan bremse dig er kontakten mellem dækket og underlaget (udover tyngdekraften hvis du kører op ad bakke eller vindmodstand). Derfor er gribbet i asfalten vigtig, og afhængig af vand, olie, løst grus på vejen og dine dæks tilstand.

Du kan bremse med motoren, for - og bagbremsen. Det er mest effektivt at kombinere alle tre metoder. Jo bedre affjedring du har, jo mere kan du bremse på forhjulet uden at al vægten flyver ned i det. Hvis forhjulet bliver overbelastet mister det evnen til at stå fast, og baghjulet mister evnen til at bremse effektivt fordi der ikke er nogen vægt på det. Brems mest med forbremsen, derefter bagbremsen. Vær forsigtigt når du slipper koblingen for at bremse med motoren, at baghuljet ikke skridder. Gas evt lidt op imen du har koblingen trukket så omdrejningerne passer med det lavere gear.

At køre motorcykel kræver at man tror på det man er i gang med. Man kan ikke fortryde midt i et sving eller på vej op ad en bakke fuld af sten. Derfor kan det være en stor hjælp at bruge vejrtrækningen aktivt til at skabe ro og samling inden en udfordring, og undervejs.
Tag en dyb indånding
-det kan meget vel være det der gør
forskellen!

Din motorcykel kører derhen hvor du ser. Kig derfor derhen hvor du vil ende, ikke på udfordringen lige foran dig. Det er virkelig så enkelt, og en meget effektiv måde at glide elegant igennem svingene.
Omvendt kan det være farligt at lade øjnene blive fanget af noget du vil undgå at ramme. Sørg for at rette opmærksomheden hen mod løsningen af problemet, og ikke mod problemet!

Du styrer mest med armene når du lægger motorcyklen ned i svinget, og rejser den op igen. Hofterne kan hjælpe til med til at styre motorcyklen igennem et sving hvis du er på løst underlag. Især ved lav fart. Når du styrer med hofterne kan dine arme være afslappede og dermed parate til at reagere på uventede events.

Du har bedst kontrol over motorcyklen hvis du bruger kroppen til at balancere med og evt bruge som vægt i et sving - ved at sidde lidt skråt på sadlen, evt med knæet ude. Det samme gælder hvis du står op og presser med benene ind på motorcyklen.

Inden du kører ind i et sving kan du beslutte dig for ca. hvordan du vil komme igennem det. Det kan være at der er ting på vejen der kræver at du tager en anden rute end den der falder lige for. Generelt er den korteste kurve den hurtigste.
Du kan flade kurven ud ved at starte svinget i den yderste side af svinget, krydse ind mod midten og ende i samme side som du startede. Bliv dog altid i din vejbane! Tag også hensyn til eventuelle modkørende der måske bruger af din vejbane.
Kontroller kurvens form via gas, ikke bremser.

Normalt er det ikke nogen godt ting at bremse hårdt op midt i et
sving. Hvis det alligevel er nødvendigt så sørg så vidt muligt for at rejse motorcyklen op i lodret stilling inden du bremser hårdt op. Hermed får dækkene bedre greb på vejen, og du kan bedre korrigere hvis et hjul skulle begynde at skride ud.

Hvis du kører på løst underlag kan du bruge udskridning på baghjulet til at komme rundt i svinget. Inden svinget lægger du motorcyklen lidt ned og giver en smule gas sådan at baghjulet skrider lidt ud. Dermed kommer motorcyklen til at have en mere ret vinkel på resten af svinget, og det er lettere at komme resten af vejen.
Det kan være en god ting at tage farten lidt af inden svinget, sådan at du kan accelerere og dermed styre baghjulet, uden at du får for meget fart på. Det kan du evt gøre ved at bremse så baghjulet skrider lidt ud -dermed har du slået to fluer med et smæk -bremset og kommet rundt i svinget.

Når motorcyklen ændrer fart - enten ved acceleration eller opbremsning flytter tyngdepunktet sig. Det betyder at der nogle gange er mere vægt på forhjulet, andre gange på baghjulet. Det har stor betydning for hvor godt hjulene har fat i asfalten, og dermed din evne til at bremse. Når du bremser flytter vægten sig fremad, til forhjulet. Affjedringen vil modvirke noget af tyngdepunktets flytten sig rundt, og det er derfor vigtigt at den er indstillet korrekt. Sørg for at vægten ikke pludselig flytter sig når du har en passager eller bagage bag på.

Sæt farten ned inden svinget og accelerer roligt ud af det. Centifugalkraften holder dig på hjulne når du lægger motorcyklen ned. Hvis kraften derimod bliver slækket midt i svinget vil motorcyklen have en tendens til at falde ind af. Jo mere motorcyklen ligger ned, jo, hurtigere kan du komme gennem svinget. Hvis motorcyklen er næsten lodret, så kan du ikke have ret meget fart på - for så kører du lige ud!

Hvad gør man hvis man ikke kan accelerere ud af et sving fordi man kører ned ad bakke? Sørg for at du er i tilpas lavt gear til at motoren bremser dig ned til den ønskede hastighed. Hvis det er et hårnålesving hvor du kører langsomt kan du bruge bagbremsen om nødvendigt.

Ellers gælder det som ved andre sving at du skal bremse inden svinget. Brug evt hældningen til at accelerere med. Vær varsom; hældning tilføjer mere fart end man lige tror.



Hvis du af en eller anden grund pludselig får akut brug for at skifte retning imens du kører i høj fart, er den mest effektive måde at kontrastyre. Det er en ganske uintuitiv bevægelse og kræver lidt øvelse.

Hvis du skal køre til venstre skubber du hurtigt med venstre hånd på styret. Dette får motorcyklen til at ligge sig ned mod venstre og derfor svinge til venstre.

Kontrastyring er både en effektiv måde at svinge på og en nødprocedure som er god at have på ryggraden hvis udsigten ikke ligefrem er tillokkende.






Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.