Motorcykel

Vi gør altid vores yderste for at du skal kunne køre på den bedst mulige og mest egnede motorcykel på hver enkel tur. I hvert land er der forskellige vilkår og udvalg. I Vietnam er store motorcykler forbudt og på Cuba er ingen at leje. Derfor kører vi på små motorcykler i Vietnam og sejler din egen til Cuba! I Mongoliet kører vi KTM, mens du i Sydafrika kan vælge mellem flere forskellige BMW'er.
Moto Mundo er for alle der kan lide at køre på motorcykler. Vi går mest op i køreoplevelsen, og Moto Mundo er for tilhængere af alle mærker.
Under rejsemål kan du læse hvilke motorcykler der tilbydes til hver tur.

Vores erfaring fra 25 års motorcykelrejser er, at det ofte er en fordel at køre på en motorcykel der ikke er for stor. Især hvis vejen ikke er asfalteret. Mindre cykler er lettere og derfor mere håndterlige. Omvendt kan en større motorcykel give øget komfort på længere ture.

HVIS JEG IKKE HAR MOTORCYKELKØREKORT?
Hvis du ønsker at køre på motorcykel skal du have et motorcykelkørekort. Hvis du ikke har et, kan du sagtens rejse med alligevel. På de ture hvor vi har følgebil med.Der er naturligvis også altid muligheden for at sidde bag på din partners eller din vens motorcykel. Prisen er mindre hvis du sidder bag på, end hvis du selv kører. Se under hver enkel rejse for priser.
Endelig kan du gøre alvor af drømmen og tage et motorcykelkørekort. Det er hverken så svært eller så dyrt som du måske tror.

HVOR HURTIGT KØRER VI?
Der er naturligvis ikke nogen der presser dig til at køre hurtigere end du har lyst til og føler dig tryg med. For os handler motorcykelrejser ikke om at køre racerløb, men om at se landskabet og menneskerne vi besøger.
På den anden side er lidt leg for mange en del af at køre på motorcykel og helt OK. Du kan køre som DU har lyst til så længe det er sikkert.

ERFARING
Du behøver ikke at have kørt jorden rundt på motorcykel for at rejse sammen med os. Det er faktisk meget vigtigere at du kan køre stille og roligt. Vi laver ikke ture der kræver særlige køreegenskaber.




Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.