Nyhedsbrev 35

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60


Moto mundo nyhedsbrev


Hermed en lille sommerhilsen fra Moto-Mundo.



Hej
Imens sommervarmen har raset i Danmark, har vi brugt vores sommerferie på at kigge nærmere på Island. Små 3700 km blev det til. Mange grusveje i totalt øde egne og små byer.

Reykjavik, vandfald, gletsjere, varme kilder og vulkaner blev det også til. Et rigtig flot rejseland som kun kan anbefales, dog en anelse koldt og fugtigt på det tidspunkt, hvor vi var der.

I den kommende weekend afholder Moto-Mundo Cuba rejseweekend i Gram i Sønderjylland, hvor alle tidligere rejsedeltagere til Cuba er inviteret. Det har vi nu afholdt ialt 3 gange og antallet af deltagere siger lidt om det sammenhold, som der er blandt dem, der rejser med Moto-Mundo.

Om cirka 4 uger tager Moto-Mundo afsted på den første motorcykeltur til Albanien. Her skal vi køre igennem Slovenien, Kroatien, Montenegro og Bosnien, foruden selvfølgelig en større rundtur i Albanien, hvor vi også besøger hovedstaden Tirana. En destination som vi i Moto-Mundo forventer os meget af i fremtiden.

Hvis du er nysgerrig, så se mere på www.moto-mundo.dk og tilmeld dig turen i 2014

Med hensyn til Cuba i februar 2014 er det snart ved at være sidste chance for deltagelse, så overvej lige, om du skulle lave en tilmelding.

Cuba er et fantastisk motorcykelrejseland, og vi tager afsted midt i den danske vinterkulde. Moto-Mundo har haft ca.80 deltagere med på de foregående års ture, så det er en rigtig Moto-Mundo specialitet, kan man roligt sige.

Med venlig hilsen
Søren





Hvis du ikke ønsker at modtage dette nyhedsbrev, så svar med teksten 'AFMELD' som emne. Copyright@2006-2015 Moto Mundo. Alle rettigheder forbeholdt.






Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.