En eventyrlig tur gennem 1001 nats land på din egen motorcykel!
Vi fragter den fra Danmark til spidsen af Spanien. Derfra tager vi færgen - ganske kort, og så er vi i Nordafrika! Vi kører ad asfaltveje gennem skove, bjerge og ørken til de eventyrlige byer Fez og Marrakesh og langs Atlanterhavskysten.














Klik på et af billederne ovenfor for at forstørre eller SE FLERE FOTOS


Rejsedatoer
Startsted
Du flyver til Spanien, din motorcykel bliver fragtet derned på lastbil, og den virkelige tur starter på færgen til Marokko!
Pris
Kun 19.900kr for MC og 17.900kr for at sidde bag på.
Det inkluderer fly fra København/Jylland til Spanien, færge til Marokko, fragt af din motorcykel til Spanien og delt dobbeltværelse på hoteller. Bensin og drikkevarer er ikke inkluderet.

Enkelt værelses tillæg 2300 kr
Slutsted
Vi følges helt til Danmark!
Varighed
14 dage
Motorcykeltype
Du kører på din egen motorcykel. Er du i tvivl om den er velegnet så giv os et kald eller send en mail.
Rute
2635 km. Asfalt.
Hviledage
Ja, i den gamle kongeby Fez og kystbyen Essaouira.

Overnatning
Turisthoteller.
Highlights
Se Sahara, arabiske gamle smukke eventyrlige byer, storslåede ørkenbjerge, kameler, bazarer og ørkenen der møder havet.
Ekstra:
Vær forberedt på store temperaturforskelle fra varmen i ørknen til kulde i de høje bjergpas.
Turen gennemføres med minimum 10 deltagere.

Turen dag for dag

Dag 1


KØBENHAVN/JYLLAND - MALAGA MED FLY

Vi flyver direkte til Malaga.
Dag 2


MALAGA - CHEFCHAOUEN, 140+125 km

Vi henter vores motorcykler på fragtlageret i Malaga og kører 150 km til Tarifa. Hurtigfærge 45 min. over Gibraltarstrædet til Tanger, Marokko, Afrika. 125 km gennem de stejle Rif-bjerge til den blå by Chefchaouen.
Dag 3


CHEFCHAOUEN - FEZ, 265 KM

Dagen begynder i Rif-bjergenes marihuanamarker og ender i Fez, Marokkos ældste og mest berømte kongeby.
Dag 4


FEZ - HVILEDAG

Fez' medina er på Unescos liste over verdens kulturskatte. Vi har en hel dag til at vandre rundt i de labyrintiske gyder og se på Marokkos fremragende kunsthåndværk - og til at spise godt.
Dag 5


FEZ - ER RASHIDA 360 KM

Idag krydser vi fra cedertræsskovene til kanten af Sahara. Vi skal over to pas i 2000 meters højde og vil mærke at Marokko både kan være kold og varm.
Dag 6


ER RASHIDA - MERZOUGA, 120 KM

Store ørkendag. Vi kører helt ned mod Marokkos sydlige grænse til Saharas berømte kæmpeklitter. Mulighed for ørkenudflugt med kamel.
Dag 7


MERZOUGA - OUARZAZATE, 330 KM

Det klassiske Marokko-eventyr med smukke, brune Kasbas - ørkenbyer - daddelpalmer, ørkenbjerge og dybe canyons.
Dag 8


OUARZAZATE - MARRAKESH, 200 KM

Vi skal besøge den berømte kasbah Ait Behhaddou og via Tizi-n-Ticha passet (2260 m) kommer vi til Marrakesh, indbegrebet af Marokko.
Dag 9


MARRAKESH - ESSAOUIRA, 175 KM

Efter en afslappet morgen kører vi den korte vej til havet og den charmerende by Essaouira, som er fri for Agadirs pakketurisme.
Dag 10


ESSAOUIRA - HVILEDAG

En hviledag ved kysten. Du kan vandre i medinaen, windsurfe, se fiskerne i havnen eller spise på et af de mange gode spisesteder.
Dag 11


ESSAOUIRA - EL-JADIDA, 270 KM

Vejen følger kysten et stykke inde i landet op til Safi. Herfra smuk udsigt over Atlanterhavet og kysten op til den gamle by El-Jadida, grundlagt af portugiserne i middelalderen og idag på Unescos verdensarvs-liste.
Dag 12


EL-JADIDA - LARACHE, 350 KM

Dele af kystvejen er idag motorvej forbi kystbyerne Casablanca og Rabat. Vi har god tid til at udforske den gamle kystby Larache, som stadig har bevaret spansk kultur.
Dag 13


LARACHE - MALAGA, 160 + 140 KM

Hurtigfærgen fra Tanger. Vi kører den smukke vej op til Malaga og pakker motorcyklerne i deres rammer på fragtlageret. Om aftenen fejrer vi vores tur med en god spansk middag.
Dag 14


MALAGA - KØBENHAVN/JYLLAND MED FLY

Vi flyver direkte til København/JYLLAND om morgenen og lander få timer efter.




Gå til siden med PRAKTISK INFORMATION






Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.