Chile har en ekstra stjerne i vores bog over fantastiske steder at rejse på motorcykel. Chile ligger langt og smalt dramatisk omkranset af Andesbjergene på den ene side og Stillehavet på den anden. I nord, hvor denne tur finder sted, vil du se vilde ørkenbjerge, fantastisk flot kyst og vidunderlig smuk ørken.
Rejsedatoer
|
Startsted Vi flyver fra København til Santiago. | Pris På motorcykel 37.400 kr
I følgebil 32.400 kr
Prisen inkluderer:
fly/følgebil, motorcykel, indgang i nationalparker og fuld forplejning (13 overnatning m. morgenmad, 11 frokost og 10 aftensmad)
Prisen inkluder ikke:
Benzin, drikkevarer og personlige udgifter
Tillæg for enkeltværelse 1800 kr
(Det kan ikke garanteres at der kan skaffes enkeltværelser alle nætter) |
Slutsted Vi følger dig helt til toget i Kastrup! |
Varighed 16 dage |
Motorcykeltype KTM, motorcykler der er gode både til asfalt og grus |
Rute Vi flyver nordpå fra Santiago, så du starter turen uden transport-strækning på motorcyklen. Ialt ca. 2100 km, ca. 50% asfalt/ 50% grus. | Hviledage Valgfri hviledag eller udflugt i Putre og San Pedro de Atacama |
Overnatning Gode hoteller i byerne, lokale herberger og naturpark-hytter i bjergene og en enkelt camping-overnatning i ørkenen | Highlights Andesbjergene, ørkenlandskaber blandt de flotteste i verden, vild stillehavskyst, nat ved varm kilde |
Ekstra: Dele af turen foregår på dårlige veje, og i højder op til 4500 meter.
Turen gennemføres ved tilmelding af en gruppe på min 10 motorcykler. |
Dag 1

Afrejse fra KøbenhavnVink farvel til dansk vinter. Vi flyver om aftenen over Atlanten, til den anden side af jorden og mellemlander i Sao Paulo, Brasilien. | Dag 2

Ankomst til Santiago, ChileVi lander midt på dagen i Santiago, Chiles hovedstad. Herfra vi tager et indenrigsfly to timer videre til Calama i Nordchile, hvor vi skal bo på et rart hotel. |
Dag 3

Vi får motorcykler i CalamaI Calama venter KTM motorcyklerne os. Vi starter fredeligt ud med at suge ørkenen til os fra en god asfaltvej. Vi ender dagen i Tocopilla ved Stillehavskysten. | Dag 4

Langs kysten til IquiqueHer fornemmer du virkelig Chiles usædvanlige geografi som det ligger langstrækt mellem Andesbjergene og Stillehavet. Vi kører nordpå ad Ruta 5, der snor sig langs kysten. Den samme vej der langt mod nord bliver til den berømte Rute 101 i Califoninen, med Big Sur. Kysten i Chile kan GODT måle sig! Og her er ingen tåge, men strålende klart i den tørre luft. |
Dag 5

Arica, byen med 300 solskinsdage om åretArica er Chiles nordligste by, og et sted hvor det næsten altid er solskin. For at komme dertil krydser vi en enorm canyon. En mægtig ridse i ørkenen. Fra kanten kan du se ud over ørkenen og havet. Det er et øde land og de små fiskerlandsbyer ligger i et fantastisk månelandskab. | Dag 6

Op i bjergene til Lauca nationalparkenHerfra starter vores opstigning mod Andesbjergene. Vi har to nætter i Putre i 3000 meters højde så vi kan vende os til den tynde luft. Herfra er der ikke meget asfalt før vi igen når Calama, ved enden af vores loop. |
Dag 7

Lauca nationalparkDette er råt og vild landskab, og noget at det smukkeste. Vi finder rytmen på jordvejen, og overnatter igen i Putre efter en tur til Lauca, en af Chiles mest berømte nationalparker. Befolkningen er her aymara-indianere som i Peru. | Dag 8

Gennem Andesbjergene til ColchaneHer får du lejlighed til at mærke hvad en KTM virkelig kan på dårlige veje. Nyd udsigten til den blændende hvide saltsø Surire og nogle af verdens højeste vulkaner i en af de verdens mest ekstreme ørkener. |
Dag 9

PicaDette er ikke et sted hvor mange turister kommer. Vi er langt fra den nærmeste asfaltvej. Support bilen er med os, og vores lokale guides finder vej sammen med os. Vi tager os god tid til at lade det enorme landskab synke ind. Her er større end du kan forestille dig. Dagen ender nede i oasebyen Pica, berømt for sin frugt og varme kilder. | Dag 10

OllagüeDu kommer til at sove godt i nat i de høje bjerge helt inde ved grænsen til Bolivia. Dette er kørsel der kræver opmærksomhed. Belønningen er stor og du vil ikke blive træt af suset af endnu en pragtfuld udsigt der springer frem efter det næste sving. |
Dag 11

Eventyrnat ved Tatio-gejseren.Dagen byder på spændende gruskørsel mellem 6000 meter høje vulkaner. Vores mål er Tatio, Chiles mest berømte gejser, Du kan bade i verdens mest eventyrlige boblebad. Vi slår lejr og tilbringer natten så vi kan opleve gejseren der kun springer tidligt om morgenen. | Dag 12

Udflugt fra San Pedro de AtacamaMidt på dagen når vi byen San Pedro de Atacama. Dagen er din. Du kan køre med hen til en hemmelig og uberørt saltsø i ørknen. Vandet er så salt at hårene på dine arme bliver til stålbørster. Et magisk sted. Du kan også besøge Valle de Luna - Månedalen, vis overflade er dækket af salt, eller hoppe i en varm kilde et par timer derfra, eller bare dase rundt i den lille hyggelige by. |
Dag 13

CalamaVi ender loopet med at krydse Chiles største saltslette, den blændende hvide Salar de Atacama, før vi afleverer motorcyklerne i Calama. Der er god tid til at nyde de sidste kilometer på asfalt. Aftenen er din, til at opleve livet i Calama, en midre by i Chile. Gå f.eks. en tur på markedet og spis en grillet fisk med et glas af den gode chilenske vin til. | Dag 14

SantiagoFlyturen til Santiago tager kun et par timer. Resten af dagen er din. Santiago er den måske mest moderne hovedstad i Sydamerika. Byen har et stærkt finanscenter, imponerende museer, og du har mulighed for at shoppe eller vandre rundt med dit kamera. Vi spiser afskedsmiddag sammen og fejrer vores tur! |
Dag 15

Afrejse fra SantiagoVi siger farvel til vores dygtige lokale partnere og tager flyveren tilbage til Europa. | Dag 16

Ankomst KøbenhavnVi lander i København kl. 14. Vel hjemme kan du pakke kufferten ud med mudret og støvet motorcykeltøj og et kamera fyldt med oplevelser for livet. |
|