ENGLAND,SKOTLAND,SHETLAND OG ORKNEYØERNE - 14 dage.

THE SHETLAND CLASSIC MOTOR SHOW & TOURS 2018.

Motorcyklerne vil blive transporteret fra Danmark til England hvor turen rigtig tager sin begyndelse. Motorcyklerne skal afleveres på vor adresse senest 26/05 og vil være tilbage igen senest 16/06.

Shetlandsøerne ligger 300km nord for Aberdeen i Skotland og 340km vest for Bergen i Norge. Der er mere end 100 øer og med gode veje og med broer og færgeforbindelser imellem de fleste af øerne.
Shetland er godt 100km i længden og 50km i bredden. ialt cirka 900km gode veje. På Shetlandsøerne bor der omkring 22.000 mennesker, 250.000 søpapegøjer, 300.000 får og 1.000.000 fugle.

RESERVER PLADS PÅ DENNE TUR (TRYK HER)

Se flere fristende billeder fra vore ture rundt i Skotland og på Shetlandsøerne, se under Fotos.








Rejsedatoer
30. maj, 2018 - 12. juni, 2018

Startsted
Københavns eller Billund Lufthavn.
Pris
MOTORCYKEL:kr.17.600,00 incl.fører.
Enkeltværelsestillæg:kr.1.900,00 (ikke muligt på færge og på Shetland, mod tillæg mulighed for 2 sengs værelse)
Tillæg kr.1.200,00 for evt.sidevogn.
Bagsædepassager:15.800,00 dkr.
INKLUDERET:I prisen er, alle overnatninger, morgenmad,festmiddag,transport af motorcykel til/fra England,fly, færge og togforbindelser. Deltagelse i "The Classic Foy" på Shetlandsøerne.
Dansk rejseleder. Betaling til Rejsegarantifond.
IKKE INKLUDERET: Benzin, drikkevarer og mad, udover morgenmad og festmiddag.
Max. 12 motorcykler/14 personer på denne tur.
Slutsted
Københavns eller Billund Lufthavn.
Varighed
14 dage
Motorcykeltype
Denne tur kræver ikke nogen speciel type motorcykel, men turen henvender sig primært til ældre og klassiske motorcykler. Men alle er velkomne.
Rute
Ruten går fortrinsvis af de mindre veje langs den engelske og skotske østkyst til Aberdeen, hvorfra vi sejler til Lerwick på Shetlandsøerne.
Tilbageturen fra Shetlandsøerne går via Orkneyøerne til det nordligste af Skotland, langs vestsiden af Loch Ness til Fort William, herfra tværs over det skotske højland, forbi Edinburgh til den engelske østkyst.
Ialt cirka km 1700.
Hviledage
3, men også dage med få kilometer.

Overnatning
Hyggelige kroer,BB og hostels.
På Shetlandsøerne bor vi på Islesburgh House i Lerwick. Her har vi 4-sengs værelser.(Mod tillæg, mulighed for 2 sengs værelse. Dette er også tilfældet på færgen fra Aberdeen til Lerwick.
Highlights
"The Shetland Classic Motor Show". Den Engelske og Skotske natur, kyster og forrevne klipper. Shetland og Orkneyøerne. Det aller nordligste af Skotland, Loch Ness samt det skotske højland.
whiskyudflugt til The Whisky Distillery Dalmore.
Ekstra:
Informationsmøde afholdes, herunder udlevering af kortmateriale over turen samt Moto-Mundo T-shirt. Vi er værter ved en let frokost til informationsmødet.

Turen dag for dag

Dag 1, 30-05-2018


Danmark - England
Scarborough - Berwick-Upon-Tweed km 310

Med fly fra Billund til Manchester.Derefter tog fra Manchester til Scarborough hvor motorcyklerne venter. Vi kører fra Scarborough til Berwick-Upon-Tweed for første overnatning.
Dag 2, 31-05-2018


Berwick-Upon-Tweed - Aberdeen km 290

Vi runder Edinburgh og kører stadig tæt på østkysten.Igennem den smukke Skotske natur.
Afgang med færge fra Aberdeen klokken 17.00.
Dag 3, 01-06-2018


Shetlandsøerne

Vi ankommer til Lerwick på Shetlandsøerne tidligt om morgenen. Indlogering på hostel samt en lille køretur i omegnen for at se lidt af de øer som vi nu befinder os på.
Dag 4, 02-06-2018


Shetlandsøerne

Hvis du ønsker din motorcykel udstillet sammen med i hundredvis af andre køretøjer er det i dag det foregår.
Stor fest om aftenen "The Classic Foy" Hvis du ønsker at lære noget om Shetlands kultur gennem musik og dans.
Dag 5, 03-06-2018


Shetlandsøerne

Udstilling af biler, motorcykler, traktorer, lastbiler,
dampmaskiner og stationære motorer, indendørs og udendørs.
Dag 6, 04-06-2018


Shetlandsøerne

Guided kulturel fællestur rundt på øerne for alle motorcykler fra udstillingen. En rundtur hvor vi besøger de flotteste steder, den bedste natur, arkæologiske og historiske steder, det ægte Shetlandske håndværk og andre attraktioner.
Dag 7, 05-06-2018


Shetlandsøerne

I dag kører vi en fællestur til det yderste af Shetland, nemlig til de nordligste øer Yell og Unst.
Dag 8, 06-06-2018


Shetland - Orkney

Det sidste farvel til Shetland, vi sejler sidst på eftermiddagen til Kirkwall på Orkney. Ankommer ved 23 tiden.Indlogering.
Dag 9, 07-06-2018


Orkney

En rundtur på Orkney. Orkneyøerne er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 29.000 indbyggere. Øernes to byer ligger begge på hovedøen Mainland: Kirkwall med ca. 7.000 indbyggere og færgebyen Stromness med ca. 2.000 indbyggere.Rigtig mange spændende seværdigheder.
Dag 10, 08-06-2018


Scrabster - Evanton km 165

Afsejling fra Stromness på Orkney klokken 11.00 til Scrabster i det nordligste af Skotland.Køretur fra Scrabster til Wick for frokost og derefter videre til Evanton nær Inverness.
Inverness er den største by i det skotske højland i det nordvestlige Skotland. Byen er centrum i regionen Highland, og har ca. 50.000 indbyggere.
Dag 11, 09-06-2018


Hviledag eller ?

Byvandring i Inverness og tag med på en whiskyudflugt til The Whisky Distillery Dalmore.
Rundvisning og prøvesmagning. www.scotchwhisky.net/distilleries/dalmore.htm
Besøg f.eks. disse spændende steder i Inverness:
River Ness,Inverness Cathedral,Urquhart Castle,Eden Court Theatre,Cawdor Castle eller ?
Dag 12, 10-06-2018


Evanton - Lybster - Evanton km 225.

I dag er det søndag og der er veteranbil/motorcykelløb fra Lybster til John O`Groats, vi tager ud og kigger på starten.
Dag 13, 11-06-2018


Evanton - Berwick-Upon-Tweed km 400.

Vi kører fra Inverness tidligt om morgenen,en lang og spændende dag venter. Fra inverness langs med Loch Ness til Fort William herefter op gennem det skotske højland mod Edinburgh og videre ned langs den Engelske østkyst til Berwick-Upon-Tweed.
Dag 14, 12-06-2018


England - Danmark
Berwick-Upon-Tweed - Scarborough km 260.

Motorcykler pakkes på lastbil. Tog til Manchester og fly til Billund.




Gå til siden med PRAKTISK INFORMATION






Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.