THAILAND 14 DAGE "THE BUDDHA ROUTE"

Denne spændende tur laves i samarbejde med Ride Asia Ltd. som er en af de førende udbydere af motorcykelrejser i Thailand.

The Buddha Route dækker den nordlige, nordvestlige og den vestlige del af Thailand. Ruten går gennem bjergrige egne som er nogle af de smukkeste motorcykelveje i verden. Som deltager på turen kommer du bla. også til at køre langs grænsen til Myanmar fra byen Amphawa til den vestlige del ved "The Three Pagoda" og fortsætter til den nordvestlige del af Thailand ved "Mae Sod". Nord på igen mod Myanmar til "Mae Sai" for at ende i Chiang Rai. Stort sightseeing program includeret i turen.







Rejsedatoer
Startsted
Bangkok.
Pris
MOTORCYKEL: 33.000 dkr. Honda CB500X, bensin, flybilletter, alle hoteller og måltider, servicevogn, bagagetransport, drikkevarer på ruten (sodavand, vand mm.) Entreer, transfer til og fra lufthavn.
BAGSÆDEPASSAGER: 24.000 dkr. Flybilletter, alle hoteller og måltider, bagagetransport, drikkevarer på ruten, entreer og transfer til og fra lufthavn.
Tillæg for enkeltværelse 2.100 dkr.
Service team bestående af Thailandsk turleder, chauffør af servicebil, mekaniker samt dansktalende guide.
IKKE INKLUDERET: Drikkevarer og andre personlige udgifter.
Slutsted
Chiang Rai.
Varighed
14 dage
Motorcykeltype
Honda CB500X
Rute
Ialt ca.2700 km. 2 - 300 km pr. dag med en enkelt dag på små 500 km. 90% bjerg og landeveje og 10% motorvej.
Da vejene er smalle, med mange sving, forskellige typer belægning og ingen belægning kræves der en nogen kørselserfaring.
Hviledage
3

Overnatning
Gode hoteller, resorts og i nationalparker beliggende de mest udsøgte steder. Alle værelser har aircondition, brusebad samt rigtige toiletter.
Highlights
Stort sightseeing program, flydende marked, krigskirkegård, broen over floden Kwai, Tiger templet, de 3 pagoder, elefantridning, rafting, grænsen til Myanmar, den gyldne trekant, se mere under de enkelte dage.
Alt dette er inkluderet i rejsens pris.
Ekstra:

Turen dag for dag

Dag 1


Ankomst Bangkok - Amphawa

Du bliver afhentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Udlevering og check af motorcykler. Informationsmøde før aftensmaden.
Dag 2


Amphawa - Thong Pha Phum National Park km 320

Vi starter ud med en kort køretur til Damnoen Saduk for at blive sejlet videre på floden til det berømte Damnoen Saduk flydende marked hvor vi skal opleve den traditionelle livsførelse blandt de thaier som lever langs med floderne. Vi fortsætter til byen Kanchana Buri hvor vi besøger byens krigskirkegård og kører videre til broen over floden Kwai. Vi går over broen, besøger et krigsmuseum og spiser buffet på en restaurant ved floden og lige ved siden af broen. Efter frokosten fortsætter vi til det verdensberømte "Tiger Temple" hvor vi stifter bekendskab med fritgående tigere rundt templet.
Vi fortsætter til "Hellfire Pass Memorial Museum", efterfølgende rammer vi vores endelige destination i dag, nemlig Thong Pha Phum National Park hvor vi skal bo som Tarzan på "Tree House Hotel with shower and toilet"
Dag 3


Thong Pha Phum National Park - Sangkhla Buri km 190

Vi tager afsted mod Sangkhla Buri. Du vil blive overrasket over de skønne omgivelser i det område vi kører i. Efter frokost kører vi tilbage mod Thong Pha Phum, vejen slynger sig smukt afsted igennem Sangkla Buri District mod de 3 pagoder på grænsen til Myanmar, her stopper vi også og fotograferer. Herefter videre til Sangkhla Buri og Mon templet Wat Wang Wiwek Aram og den gamle træbro Mon Bridge som går over søen Vijiralongkorn. Herefter videre til hotellet, lidt afslapning inden aftensmaden.
Dag 4


Sangkhla Buri

Afslapning omkring Sangkhla Buri men lige en tidlig aftale med munken fra 05.30 - 06.00 ved den gamle træbro. Klokken 09.00 flodsejllads til det sunkne tempel "Wat Saam Prasob" videre op ad floden for at besøge en elefant camp, herfra videre langs floden på elefantryg til frokosten. Tilbageturen til hotellet foregår rafting på bambusflåder ned af floden. Sidst på eftermiddagen er der nogle timer ledige til fri afbenyttelse inden aftensmaden.
Dag 5


Sangkhla - Nakhon Sawan km 491

I dag skal vi køre den længste strækning på turen. Vi kører fra den vestlige del af Thailand, sydpå og så lidt mod nord, slutter i byen Nakhon Sawan. på vejen har vi passeret 3 forskellige byer, Kanchana Buri, Suphan Buri og Uthai Thani. Vi kommer frem til Nkhon Sawan før det bliver mørkt. Lidt bjergkørsel fra morgenstunden, efter frokost små lokale veje gennem rismarker. Aftensmad på en fiskerestaurant.
Dag 6


Nakhon Sawan - Mae Sod km 287

Vi kører i dag afsted på hovedvej 1 til Kamphaeng Phet og videre til Tak hvor vi spiser frokost. Efter frokost fortsætter vi på en utrolig flot bjergvej til Mae Sod, men undervejs gør vi et stop ved Mu Sur Tribe markedet. Mae Sod ligger på grænsen til Myanmar.
Dag 7


Mae Sod - Mae Sariang km 235

Også i dag skal vi ud i bjergene, vi kører igennem Mae Ramat og Tha Song Yang distriktet, gør et kort ophold ved Mae La Temporary Shelter Area for fotografering. Frokost ved Maeusu Cave, den længste grotte i Thailand. Efter frokost kører vi videre nordpå til Nam Ngao National Park hvor der er et udsigtspunkt hvor 2 floder møder hinanden. Omkring 16.00 ankommer vi til Riverhouse Hotel i Mae Sariang.
Barbeque til aftensmad.
Dag 8


Mae Sariang - Mae Hong Son km 177

Vi tager afsked med dette flotte hotel bygget i teaktræ. Vi kører igennem Mae La Noi og Khun Yuam distriktet. Også i dag vil der være udfordringer til de kørende. Vi stopper ved Ban Monghang Hot Springs, her vil der være mulighed for en svømmetur i disse naturlige varme kilder, efter dette forfriskende varme bad kører vi videre til anlægspladsen for Ban Dua bådene. Vi sejler et flot tur på floden op til Ban Nam Piang Din, frokost i "Long Neck Village" Herefter kører vi videre til Hotel Mae Hong Son. Vi ankommer cirka klokken 16. Aftensmad i Fern Restaurant.
Dag 9


Mae Hong Son - Pai km 169

Efter morgenmaden kører vi ud på vejen med de 1.864 sving, vi skal dog ikke igennem dem alle. Videre til frokosten i Tam Pla National Park, kæmpe fisk som lever i grotter. I en anden grotte, som vi også besøger, findes der 1700 år gamle kister lavet af teaktræ. Vi fortsætter til Pai hvor vi skal bo på det fantastiske Pai Hot Springs Spa Resort. Nyd poolen og de varme kilder. Aftensmad på hoteller klokken 19.00
Dag 10


Pai - Doi Angkhang km 313

Vi tager afsked med Pai Hotspring Spa resort, kører igennem Huai Nam Dang National Park og fortsætter til Wiang Haeng for frokost. Efter frokosten kører vi af en grusvej op i bjergene til Ban Arunothai, videre mod øst til vi kommer til Doi Angkhang. Vi skal bo på Doi Angkhang resort. Aftensmad på hotellet.
Dag 11


Doi Angkhang - Doi Mae Salong km 133

Efter morgenmaden starter vi med at besøge et naturreservat, Angkhang Royal Project. Ruten i dag til Doi Mae Salong foregår på en militærovervåget vej langs med grænsen til Myanmar. Denne vej bliver normalt kun brugt af de lokale og militæret, her kommer ikke mange turister. Vi skal igennem mange militærkontroller. Frokosten indtages på Doi Sun Chu militærbasen med udsigt til Myanmar. Efter frokosten fortsætter vi på grænsevejen og videre til Doi Mae Salong. Aftensmad og overnatning på Mae Salong Flower Hills Resort.
Dag 12


Doi Mae Salong - Chaing Khong km 163

Nyd morgenmaden med udsigt over Dai Mae Salong te plantager. Efterfølgende kører vi til "The Princess Mother of Thailand" Srinagaringdra residens, vi bruger lidt tid ved huset og den storslåede have for at høre filosofien omkring hjælpeprogrammet for det Thailandske folk. Efterfølgende kommer vi til at køre langs Mekong floden og ind i den gyldne trekant, hvor vi gør et stop for at besøge "The Hall of Opium". Aftensmad og overnatning på Chiang Khong Teak Garden Hotel.
Dag 13


Chiang Khong - Chiang Rai km 200

Den sidste køredag. Efter morgenmaden kører vi igennem Wiang Kaen distriktet til Phu Chi Fa det berømte "hav af tåge" her spiser vi frokost. Vi ankommer til Laluna Hotel ved 15 tiden. Afskedsmiddag klokken 19.00.
Dag 14


Chiang Rai

Transfer fra hotellet til Chiang Rai Internationel Airport.
Fly til Bangkok og herfra videre til København.




Gå til siden med PRAKTISK INFORMATION






Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.