Georgien med Kaukasusbjergene - 10 dage.

Georgien er på alle måder et helt særligt og eventyrligt land. Den storslåede smukke natur i Kaukasusbjergene, den gode mad og vinen. Klimaet er varmt men skifter selvfølgelig afhængig af om du er i bjergene eller på en af de varme sletter i vinområderne.

Vi besøger det naturskønne bjergområde omkring Omalo, det historiske Tbilisi hvor floden Mtkvari danner grænse mellem Europa og asien, og det charmerende område omkring Borjomi naturparken. Vi kommer helt tæt på den georgiske gæstfrihed, når vi besøger kirker og klostre. Vi stifter bekendtskab med det gode georgiske køkken og introduceres til mange spændende egnsretter.


RESERVER PLADS PÅ DENNE TUR (TRYK HER)

Se flere fristende billeder fra Georgien, se under Fotos.






Rejsedatoer
19. september, 2019 - 28. september, 2019

Startsted
Billund/København
Pris
MOTORCYKEL: 18.600,00 dkr. pr.person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse kr.1.300,00
BAGSÆDEPASSAGER: 14.750 dkr.
INKLUDERET: I prisen er alle overnatninger, 8 morgenmad (M),8 frokoster (F), 8 aftensmad (A). Flybillet samt leje af motorcykel. Lufthavnstransfer.
Dansk rejseleder. Betaling til rejsegarantifond.
IKKE INKLUDERET: Bensin og drikkevarer og evt. entreer
Slutsted
Billund/København
Varighed
10 dage
Motorcykeltype
Lejede motorcykler på denne tur. BMW F650GS.
Honda Africa Twin og Suzuki V-strom mod tillæg.
(Kr.3000,00 / 1400,00)
Rute
Cirka 1500 km rundt i Georgien, kun kort stykke motorvej ud af Tbilisi.
Hviledage
2

Overnatning
Gode 2 og 3 stjernede hoteller.
Highlights
Dette land er værd at besøge, et spændende og anderledes land, som ligger på grænsen mellem Europa og Asien. Det rummer så meget imødekommenhed fra befolkningen og en natur, der er meget afvekslende at bevæge sig rundt i, fra de lave flodsænkninger til de imponerende bjergture. Flotte naturparker og et rigt dyreliv af sjældne arter.
Landets spændende og fremmedartet madkultur og ikke mindst deres gode vine er værd at opleve. Georgien har sit helt eget skriftsprog.
Ekstra:
Informationsmøde afholdes, herunder udlevering af kort over Georgien samt specialdesignet Moto Mundo T-shirt.
Hjalte Tin er rejseleder på denne tur. Hjalte har rejst i Georgien flere gange og kender derfor landet.
Ret til ændringer af rute og indhold forbeholdes.

Turen dag for dag

Dag 1, 19-09-2019


Billund

Afrejse fra Billund og/eller København om aftenen.
Dag 2, 20-09-2019


Tbilisi

Den sprudlende hovedstad Tbilisi, hvor floden Mtkvari snor sig gennem og byen rejser sig på skråningerne langs floden. Byen har 1.2 million indbyggere. En meget spændende by, som ligger langs floden Mtkvari, i en dal omgivet af bjerge til alle sider.Sightseeing i den gamle by, det store marked og den centrale plads. Den gamle bydel er et virvar af stejle gader, gamle huse med karakteristiske træbalkoner, restauranter, vinbarer side om side. Besøg i et af de mange badehuse som er bygget over varme svovlholdige kilder (husk badebukser).
M+F+A
Dag 3, 21-09-2019


Tbilisi - Stepantsminda - Dusheti - km 255

Ompakning til motorcykler inden vi begiver os ud på den første køredag. Vi kører ud af Tbilisi`s mylder af trafik og bevæger os stille og roligt op imod Kaukasus bjergene, tæt på grænsen til Rusland. Gennem små fattige landsbyer og forbi og udenom en masse løsgående kvæg og grise. Langs floden Aragvi i storslået natur og med de mest fantastiske motorcykelveje. Mange flotte udsigtspunkter udover Kazbegi naturreservatet.
M+F+A
Dag 4, 22-09-2019


Dusheti - Telavi km 200

Turen i dag foregår udelukkende på rigtig gode og sjove veje med mange sving, igennem dale og skovklædte bjerge. Den smukke gamle by Telavi ligger på en bakketop i Alasani dalen. Byen er karakteristisk ved dens fine gamle gader med flotte alleer og huse med træbalkoner. M+F+A
Dag 5, 23-09-2019


Telavi - Omalo - Telavi km 200

En udflugt højt op i Kaukasusbjergene, igennem Tusheti Nationalparken, bla. gennem en unik skov bestående af 25m høje og 2000 år gamle træer. Op i godt 3000 meters højde, dybe kløfter og høje vandfald. Det sidste stykke til Omalo kan være en spændende udfordring for dig og din motorcykel. De mest fantastiske udsigter, bjerge og små landsbyer byder sig til på denne dagstur.
M+F+A
Dag 6, 24-09-2019


Telavi - Rustavi km300

I dag mod øst og dermed grænsen til Azabaijan. Vi kører gennem landbrugsland, med marker med grøntsager og frugtplantager. Vinmarker og vinslotte dominerer ruten, det er det hurtigst voksende vindistrikt i Georgien. Vi kører langs og krydser den store Alasani dal med dens frugtbare landskab og Kaukasus bjergene der rejser sig på den anden side af dalen. På vejen mod vor næste overnatning gør vi et besøg ved Davit-Gareja, et meget berømt klosterkomplet fra det 11 århundrede.
M+F+A
Dag 7, 25-09-2019


Rustavi - Borjomi km290

Syd om Tbilisi fra Rustavi. Rustavi er en af de yngste byer i Georgien. Dens centrale gader er meget livlige med mange butikker, cafeer og restauranter. Byen er meget hyggelig og en grøn by.
Fra Rustavi går turen mod vest mod Borjomi-Kharagauli nationalpark,
langs den mindre Kaukasus bjergkæde. Forbi Manglisi som ligger i kanten af Algeti naturreservat, fortsætter videre langs søerne Tsalka, Paravani og Saghamo til Ninotsminda en af de højest beliggende byer i Georgien.
Vi kører tæt på grænsen til Tyrkiet mod Akhalkalaki, langs tørre og sandede bakker. Derefter kører vi nordpå mod Bakuriani et skisportsresort og videre ad den smukke vej mod Borjomi Natur reservat, hvor vi skal have en overnatning i byen.
M+F+A
Dag 8, 26-09-2019


Borjomi - Tbilisi km180

Vi forlader nu den smukke naturpark Borjomi, vi kører af den gamle silkevej, som ligger i Mtkvari dalen og vi følger floden det meste af dagen mod Tbilisi. På vejen kommer vi til Gori, byen hvor Stalin blev født i 1879. Videre mod Mtskheta som er en af de ælste byer i Georgien. Der ligger Ivari Monastery fra det 6. århundrede, som er den groet ud af klippen 150 meter over byen, kirken er på Unesco`s liste sammen med andre historiske bygninger i byen Mtskheta. Ankomst Tbilisi og aflevering af motorcykler.
M+F+A
Dag 9, 27-09-2019


Tbilisi

Vi tager på byrundtur i Tbilisi, der er rig på kultur og historie. Byen blev grundlagt i 400-tallet og har gennem dens turbulente historie været mødested for forskellige folk og traditioner. Tbilisi, der er omkranset af bjerge, er i dag en moderne storby med ca. 1.2 millioner indbyggere og er kendt for sin gæstfrihed. Udflugten til den gamle by, der ligger i den centrale del af Tbilisi, går gennem stemningsfyldte gader og huse med de traditionelle træbalkoner til blandt andet Metekhi-kirken (1200-tallet).
Vi kommer forbi synagogen, fredsbroen og Anchiskhati Kirken (6. årh.).
Vi tager med kabelbanen over Mtskhari Floden og op til statuen af ”Mother Georgia”, hvor der er panoramaudsigt over Tbilisi. Herfra vandrer vi ned til forsvarsværket Narikala (300-tallet).
Der bliver lidt tid på egen hånd, inden vi går til vores restaurant og spiser en afskedsmiddag.
Hovedingredienserne i det georgiske køkken er fisk, kød, grøntsager, krydderier, valnødder og ost.
M+F+A
Dag 10, 28-09-2019


Tbilisi - Billund (København)





Gå til siden med PRAKTISK INFORMATION






Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.