Baltikum rundrejse.
Estland, Letland, Litauen og Polen - 14 dage.

ØSTERSØENS PERLER LIGGER FOR DINE FØDDER.









Rejsedatoer
Startsted
Karlskrona i Sverige. Eller vi mødes et sted i Danmark og følges.
Pris
MOTORCYKEL: 15.600,00 dkr. pr.person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for enkeltværelse 2.300,00 dkr.
BAGSÆDEPASSAGER: 13.900,00 dkr.
INKLUDERET:i prisen er alle overnatninger, morgenmad 13 (M), frokost 9 (F), aftensmad 9 (A). Dansk rejseleder. Betaling til Rejsegarantifond.
IKKE INKLUDERET: Bensin, drikkevarer entreer og parkeringsafgifter.
Max. 10-14 deltagere på denne tur. Afhængig af antallet af bagsædepassagerer.
Ret til ændringer forbeholdes.
Slutsted
Karlskrona i Sverige
Varighed
14 dage
Motorcykeltype
Denne tur kræver ikke nogen speciel type motorcykel
Rute
Cirka 2900km rundt i de baltiske lande incl. Polen.
Hviledage
3. En i Riga, Tallinn og Vilnius.

Overnatning
Gode hoteller i centrum af alle de større byer vi besøger.
Highlights
Elbag kanalen, skibe på skinner. Den uspolerede juvel Kuldiga. Riga, Tallinn og Vilnius. Karæernes gamle træhuse i Trakai. Europas længste træmole i Soport. Rigas bilmuseum.
Ekstra:
Ved turens begyndelse vil du få udlevet program og kortmateriale over de lande vi besøger samt Moto Mundo`s tur T-shirt.

Turen dag for dag

Dag 1


Sverige (Karlskrona) - Polen (Gdynia)

Vi mødes i god tid inden færgeafgang klokken 21.00. En dejlig 10 timers sejltur og en god nattesøvn venter forude på vores vej tværs over Østersøen
Dag 2


Gdynia - Suwalki km.380.

Vi bevæger os nu ud i det grønne polske landskab, vi skal have den næste overnatning i byen Suwalki.
Men inden da besøger vi Elblag kanalen hvor skibene bliver fragtet over land på skinner. Kun 2 kanaler i verden blev bygget på denne måde. Denne er den eneste som stadig er i drift.
M+F+A
Dag 3


Suwalki - Kleipeda km.345.

Kort efter vores afgang fra Suwalki krydser vi grænsen til Litauen, og kører af små veje tæt på grænsen til Kaliningrad. Vort næste overnatningssted er Kleipeda, en af de vigtigste havnebyer i landet. Kleipeda er vokset op omkring borgen Memelburg som blev grundlagt i 1252. Brostensgaderne omkring teatertorvet i den gamle bydel, er et miks af butikker og restauranter. Et godt sted at nyde en kølig øl og kigge på livet omkring torvet.
M+F+A
Dag 4


Klaipeda - Ventspils km.240.

Vi kører fra Kleipeda, efter cirka 40 km krydser vi grænsen ind i Letland. Af en lang kyst linie med små fiskerbyer og fladt landskab med moser, søer og skove mod den uspolerede juvel Kuldiga, her har tiden stået stille i mange år. Et lille stykke ægte Letland med gamle træhuse i bymidten, som ikke er spoleret af nye bygninger. Her indtager vi vores frokost. Gennem rolig land idyl kommer vi til Ventspils som er en vigtig isfri havneby, meget velrenoveret og den rigeste provinsby i Letland. Indtægterne kommer fra byens olieterminal.
M+F+A
Dag 5


Ventspils - Riga km.245.

Langs den flade kyst kører vi mod den ret afsides beliggende by Kolka, som ligger i nationalparken Sliteres. En barsk og forblæst kyst, havene Østersøen og Riga bugt mødes her, som på grenen i Skagen. Et rødt fyrtårn troner 5 km fra kysten. Vi kører langs havet til den lille fiskerby Mersrags, som ligger smukt ved siden af søen Engure, hvor røget fisk er en specialitet. Videre langs kysten til Jürmala, hvor charmerende kulørte træhuse, fra 1800 tallet, er en del af områdets særlige kendetegn. Vi kører langs den dejlige sandstrand, gennem en lang række af små fiskelejer og små byer som er vokset sammen, til vi når Riga.
M+F+A

Dag 6


Riga

En sightseeing dag i Riga, Letland`s hovedstad.
Riga er en moderne multikulturel by oplagt til en dag til fods. Gå på bilmuseum eller f.eks. på marked. Centralmarkedet er nok det mest kendte og det absolut største. Det ligger i nogle enorme haller, der tidligere var hangar for de store Zeppelinere (luftskibe). I dag er det et farverigt marked med blomster, grøntsager, frugt, kød og fisk.
Når du bevæger dig gennem den gamle bydel i Riga ad de smalle skæve gader, møder du et utal af historiske og arkitektoniske monumenter. Husk at kigge op og nyd alle de små detaljer i arkitekturen. Hold en lille pause på en af de talrige caféer og restauranter. Den gamle bydel er et must, når du er i Riga.
M
Dag 7


Riga - Tallinn km.320.

Fra storbyen Riga går turen langs Riga bugten mod Tallinn, som er Estlands hovedstad. Vi kører langs den flade kyststrækning til byen Salacgriva (104km), som ligger ved mundingen af floden Salaca. Vi kører videre til Ainazi oprindelig en gammel livlig fiskeby, som ligger tæt på grænsen til Estland. Videre langs kysten til Estlands sommer hovedstad Pärnu, som ligger på hver sin side af floden af samme navn. Byen er om sommeren en ferie by, med dens lange hvide sandstrande. Dernæst kører vi det sidste stykke mod Tallin, gennem skove og landbrugsland.
Spis hvad du kan i Olde Hansa. Middelalderfest.
M+F+A
Dag 8


Tallinn

Tallinn byen som i 1319 blev erobret af danskerne, det var under dansk herredømme frem til 1346, at legenden om Dannebrogs fald fra himlen udspiller sig. I dag kan man i parken "Den Danske Konges Have" se skulpturen "Tuli Lipp" der markerer denne begivenhed.
Tallinn er Baltikums bedst bevarede middelalderby, den gamle bydel er beklædt med brosten på de smalle gader. Der er tårne, kirkespir og hyggelige vandhuller, som er blandt denne byes seværdigheder.
M
Dag 9


Tallinn - Cesis km.310

Vi forlader Tallinn og kører mod Cesis. Kører igennem skovklædte dale med søer. Vi indtager vores frokost i Viljandi (161km)med udsigt til den mægtige borgruin fra 1200 tallet. Fra borgruinens top kan man se det unikke svampede område, som er i dette område af Estland. Vi krydser grænsen til Letland før byen Rûjiena, som er kendt for sin meget gode is. Dernæst følger vi Gauja floden, gennem Gauja nationalpark, med floddale, sandstensklipper og grotter. Parkens by Cësis bliver kaldt for den mest lettiske by i landet. Den emmer af gammel charme og ro, og har bevaret provinsbyens idyl på bedste måde. Skal bo der på et centralt beliggende hotel.
M+F+A

Dag 10


Cesis - Vilnius km.385.

Vi kører ud af det smukke nationalparks område ved byen Sigulda og kører mod Ogre som også er en smuk gammel by, der ligger ved floden Daugava.(91 km). Forlader Letland og kører ind i Litauen ved byen Panevèzys (160 km) . I dette syd østlige hjørne af Litauen er der mange småbyer og masser af små landbrug, små bakker og roligt tempo. Gør et stop 74 km fra vores mål for denne dag Vilnius, i den lille by Ukmerge, som nedbrændte i 1877.
M+F+A

Dag 11


Vilnius

Vilnius er Litauens hovedstad med 535.000 indbyggere. Vilnius er kendt for arkitekturen i den gamle bydel. Gå en tur i Vilnius`s gamle snoede gader og se på bygninger fra 1600 og 1700 tallet . Se den imponerende barokke St. Casimirs kirke, toppet af en enorm sort krone.Oprindelig bygget som en katolsk kirke i det 17. århundrede, eller spadsere gennem den dejlige Bernardine Park og krydse floden for at gå op ad trinene til Three Crosses Hill, hvor du finder netop hvad navnet antyder, og meget mere kan du bruge dagen på i denne spændende by.
M


Dag 12

Vilnius - Ryn km.350.

Efter en kort køretid, tager vi en afstikker i den billedskønne natur, hvor søer, øer og halvøer er filtret sammen, til byen Trakai. Et rødt eventyragtigt slot fra 1300-tallet, ligger på en ø ude i en blå sø. I byens gader ligger kulørte træhuse, de såkaldte karæeres huse, som alle vender gavlen ud mod gaden. Karæerne hører til den mosaiske tro. Det grønne Litauen folder sig ud mellem træerne i Druskininkai helt nede ved grænsen til Polen. Området er fyldt med salte kilder, som tiltrækker folk til byen for at pleje sjæl og krop på sanatorier og i den friske skovluft. Vi kører videre gennem skovområder og landbrugsland, til vi kommer til Ryn, små 200km efter at vi igen er kørt ind i Polen, her har vi vores sidste overnatning inden færgen i Gdynia.
M+F+A



Dag 13


Ryn - Gdynia km.330.

Vi forlader Ryn og kører ud i det polske land- og skovbrugsområde mod De Mazuriske søer . Nordøstpolen er det tyndeste befolkede område i Polen. Landskabet byder på gamle borge, søvnige landsbyer med traditionelle gamle træhuse, bygget i russisk stil. 30% af området er beskyttede naturområder. Vi kommer forbi den gamle by Olsztyn, med den maleriske gamle bydel. Dernæst kører vi langs Gdansk bugten mod Gdynia, men inden da gør vi et ophold i Gdansk og kigger lidt på byen. Vi kører videre til færgen, afsejling kl.20 til Karlskrona i Sverige. Afskedsmiddag ombord.
M+F+A

Dag 14

Ankomst Sverige (Karlskrona) 08.00

Efter en god sejltur ankommer vi til Sverige kl. 8 og siger farvel og tak for turen til hinanden.
M




Gå til siden med PRAKTISK INFORMATION






Copyright©2006-2016 Moto Mundo Aps. Alle rettigheder forbeholdt. Website af Emil Tin. Webmaster Martin Vestergaard.